Myrkur

Om Myrkur

Hos Myrkur er kontrasterne selve drivkraften. Black metal møder nordisk folkemusik, skrig afløses af krystalklar vokal, og tunge guitarriffs smelter sammen med flerstemmige kor. Resultatet er et lydunivers, hvor brutalitet og skønhed eksisterer side om side.

Siden sin debut i 2014 har Myrkur udfordret grænserne mellem black metal, nordisk folkemusik og storslåede korarrangementer. Med albummer som M, Mareridt, Folkesange og Spine har Myrkur skabt et personligt musikalsk univers, hvor tradition og fornyelse smelter sammen i stemningsmættede kompositioner.

Myrkurs musik handler om at skabe forskellige verdener. Med naturen, spiritualiteten og den nordiske mytologi som gennemgående temaer, tegner kompositionerne levende lydlandskaber, der inviterer lytteren helt ind i fortællingen. De samme landskaber blev udfoldet, da hun komponerede musikken til Det Kongelige Teaters opsætning af Ragnarok, hvor hendes atmosfæriske lydunivers dannede rammen om en ny fortolkning af de nordiske myter.

Når Myrkur spiller live, folder kontrasterne sig for alvor ud. Stilheden kan være lige så kraftfuld som støjen, og det skrøbelige lige så overvældende som det brutale. Myrkur leverer således en koncertoplevelse, der både udfordrer og opsluger publikum.

For at booke denne artist, se nedenstående kontaktoplysninger

Lyt til Myrkur på Spotify