30 Aug 2024

Les Big Byrds indierock lander solidt i VEGA

VEGA & Luger præsenterer

Det svenske band sender Lille VEGA i rock-ekstase, når indie-ikonerne omslutter publikum i deres ekspansive univers.

Siden midten af 2010’erne har svenske Les Big Byrd spillet sig ind i hjerterne på musikfans både i hjemlandet og internationalt gennem deres helt særegne univers.

Les Big Byrd varmer op under en musikalsk lavalampe, hvor space rock, hypnotiserende psychedelia og disciplineret kraut smelter alle grænser. Deres ekspansive space rock flyder afsted gennem galakser af ubestrideligt talent for uafrystelige omkvæd og melodier, der kilder indersiden af hjernebarken.

Bandet består i dag af medlemmerne Jocke Åhlund, Frans Johansson, Nino Keller og Christian Olsson. Trioen er i et godt kreativt flow og har allerede i år, under to år efter udgivelsen af Eternal Light Brigade (2022), fulgt op med deres fjerde album, Diamonds, Rhinestones and Hard Rain. Det er måske deres mest dynamiske, inspirerende og komplette album hidtil.

Les Big Byrds kalejdoskopiske facetter er ikke kun tydelige på deres album, men de er også særdeles mærkbare, når bandet eksploderer i universel vellyd på scenen.

Det understregede bandet, da de i juli spillede til South Ocean Festivalen i Malmø, hvor svensk Gaffa gav deres koncert fem ud af seks stjerner og blandt andet skrev:

“På det här dryga decenniet har Jocke Åhlund levt ut sina krautigaste fantasier, snurrat hela vägen tillbaka till raka låtar med starka melodier och nu återvänt till psykad kosmische”

Fakta om koncerten:
Les Big Byrd (SE)
Lørdag 26. oktober kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 225 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 30. august via vega.dk, luger.dk og Ticketmaster.