Med inspiration fra inderlighedens forkyndere, Hans Phillip og Artigeardit, lader Kundo hiphop-kanonen med stjernestøv og en i særdeleshed unik vokal. Kundo flyder ovenpå de 90’er og 00’er inspirerede beats med en eftertænksom og tilbagelænet udførsel. Lyduniverset balancerer mellem den traditionelle hiphops hang til beskidte trommer og R&B’ens fornemmelse for den gode melodi.
Kundo zik-zakker mellem genre, stemninger og udtryk, hvilket danner rammen for netop den stil, der adskiller ham fra sine musikalske kollegaer. En stærk organisk blanding, som vi uden tvivl kommer til at høre meget mere til.
Debuten Bar’ En Drøm (2023) har netop ramt gadeplan og har i den forbindelse fået flotte anmeldelser med på vejen. Om debuten skriver Soundvenue:
”Kundo stempler overbevisende ind på den danske rapscene med et tilbagelænet, eftertænksomt flow og lækre, soulede produktioner. Forbillederne hedder Hans Philip og Artigeardit, men Vejle-rapperen er meget mere end bare en kopi
Billetter er i salg fra fredag d. 23. juni