27 Nov 2023

Goss udgiver sin nye single ‘Naked Mind’ og annoncerer samtidig sin største Danmarksturné nogensinde, der går i salg den 20. november kl. 10.00

Efter succesen med førstesinglen ‘Catwalk’ fra sit kommende tredje album, der udkommer til marts, er Goss tilbage med ‘Naked Mind’. Han annoncerer samtidig sin omfattende Danmarksturné, der dækker 17 byer i marts og april 2024. Goss har allerede opnået international anerkendelse siden sin EP ‘Healthcare’ i 2017 og har haft udsolgte koncerter, europæisk supportturné for Mura Masa og optrådt på store festivaler som Roskilde og Corona Capitol (Mexico).

Goss’ nye single opstod under en morgen i sommerhus, mens han lavede havregrød til sit band. Sangen, ‘Naked Mind’, handler om at skrælle lagene væk i relationer og være ærlig uden forfængelighed. Sangen udgives den 17. november og følger op på Goss’ dokumentarfilm “Besat Af En Drøm”. Han håber, at sangen kan inspirere folk til at være ægte og åbne op for deres følelser.

Goss udtaler følgende omkring sangen: ”Jeg håber sangen kan sætte noget fri i folk. Jeg håber de får lyst til at blotte sig selv overfor folk omkring dem. Ikke være bange for at sige hvad der rør sig inde i dem. Det er jo på en måde det eneste der rigtigt kan betale sig.”

Billetsalget til turnéen starter den 20. november kl. 10.00 via luger.dk

TOURPLAN

21. marts: Viften, Rødovre

22. marts: Nygadehuset, Aabenraa

23. marts: Frølageret, Odense

27. marts: Vershuset, Næstved

28. marts: Walthers Musikcafé, Skanderborg

29. marts: Plantagehuset, Thisted

30. marts: Kulturhus Kappelborg, Skagen

4. april: Parkteatret, Oslo

5. april: Walker, Middelfart

6. april: Olferts, Ollerup

11. april: Studenterhuset, Aalborg

12. april: Voxhall, Aarhus

13. april: Byen Café, Jelling

18. april: Paletten, Viborg

19. april: Mantiuzgaarden, Birkerød

25. april: Pavillonen, Grenaa

26. april: Tøjhuset, Fredericia

27. april: Amager Bio, København

Vores artister

GOSS