27 Nov 2023

Den svenske alt-pop trio MOR kommer til Hotel Cecil i København den 16. februar efter en koncert på Roskilde Festival i sommer

Bestående af de erfarne producere Thomas Rusiak (Teddybears/Sherlock) og Fredrik Okazaki (Robyn/FKA Twigs/Yung Lean) samt sangerinden GRANT (Caroline Cederlöf), har MOR de seneste år gjort sig bemærket med en række stærke udgivelser.

Musikalsk bevæger den svenske trio sig i grænselandet mellem alternativ pop, elektroniske beats og funklende synths. EP’en ‘OMG’ (2023) førte dem forbi Way Out West og Roskilde Festival, mens de året forinden optrådte for 2.5 millioner seere i det svenske TV-program “På Spåret”.

Nu er trioen på vej med deres spritnye album ‘Kick Off’, og i den forbindelse spiller de koncert på Hotel Cecil den 16. februar.

Fre 16 Feb
Hotel Cecil København

MOR