milo er aktuel med sit hidtil mest nuancerede værk, ’$chmoney’. Et album om kærlighed – men ikke kun den, der går i stykker. Det er også den, der bliver. Den der tvivler. Den der håber. Og den der står midt i stilstanden og siger: “Jeg er kommet videre, tror jeg.”
’$chmoney’ er stadig personligt, ærligt og sårbart. Det handler stadig om kærlighed og facetter af det, men der er kommet flere nuancer og vinkler på. Der er plads til mere håb og perspektiv. Det er ikke kun mørke, det er også lyst. En af sangene som er med på albummet er; “det ku jeg ik se” feat. Sira Jovina, der udkom tidligere på året. Sangen var længe undervejs, før den fandt sin endelige form, som nu har rundet over en 1 million streames og kom i rotation i 9 uger på P3. Udover dette har milo tidligere i år spillet Vegas Udvalgte, som derefter bød på hans første headliner-koncert i VEGA, samt en magisk optræden på SPOT Festival og support på Annikas tour.
Albummet rummer 10 sange, der bevæger sig gennem ungdommens følelseslandskab, fra ensomhed og tomhed til håb, længsel og forsoning. Hvor hans debut-EP “100% til dig” var et poetisk og intimt opbrud, hvor ’$chmoney’ er mere åbent, mere levende og mere i bevægelse.
For at booke denne artist, se nedenstående kontaktoplysninger
-
Tøger Lauritzen
toeger@luger.dk
+45 25487708
