The Minds Of 99 (EKSTRA)

Søn 23 Jun
Parken, København
Billet

The Minds Of 99 annoncerer ekstrakoncert i Parken 23. juni 2024

Support: PRISMA

Efterspørgslen på billetterne til The Minds Of 99s koncerter i Parken den 21. og 22. juni 2024 var så stor at begge koncerters fulde kapacitet, i alt 100.000 billetter, blev udsolgt i nærmest samme øjeblik, de kom i salg. Nu reagerer Live Nation og bandet på den enorme interesse og annoncerer en ekstrakoncert på Sankthansaften den 23. juni 2024. Det er aldrig sket før, at nogen dansk eller international artist har spillet tre koncerter i Parken i træk.

Det officielle billetsalg starter fredag 29. september kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk Venteliste presale fra tirsdag 26. september kl. 10.00 (22 timer) Artist og LN Presale fra onsdag 27. september kl. 10.00 (46 timer)

Om Prisma:

Prismerne hang i deres barndomshjem. Og lige så forskelligt solstrålerne kunne spaltes ud i stuen, derhjemme på Fyn, lige så funklende farverigt blev det udtryk, som søstrene, Sirid og Frida Møl Kristensen, fandt ind til sammen som PRISMA. De har været hinandens modpol fra barnsben – i ungdommen og med musikken. Som nat og dag, men alligevel ens og uadskillelige. Deres harmoniske, tostemmige klang blev hurtigt et kendetegn for en på mange måder æstetisk og anarkistisk lyd, der som bandnavnet (den græske betegnelse for prisme) har en ukuelig evne til at save sig igennem til modtageren.

Frida og Sirids lyd blev født på den elektriske guitar og i vokalharmonierne, som opstod naturligt mellem dem. New rave, indie rock eller støjpop… Kært barn har mange navne. Men PRISMA har som få ramt deres helt egen tone herhjemme, men også internationalt, og fået sange som ’I Never Wanted To Meet You’, ’Villains of the Night’ og ’Bangs’ ud på radiobølgerne og medier verden over. Prisma er aktuelle med albummet ’Something To Respond To’ der udkom 19. april.

Døre: 17:00 Show: 19:00