Saul Williams

Fre 26 Mar
DR Koncerthuset Studie 2, København
Billet

Saul Williams indtager Studie 2 med nyt album og grænsesøgende liveunivers

Den anerkendte musiker, poet, instruktør og skuespiller Saul Williams indtager Studie 2 i DR Koncerthuset som en del af den europæiske etape af The Leap Life Album Tour.

Med Leap Life vender Saul Williams tilbage med sit første soloalbum i fuld længde i syv år. Albummet udkom i august 2026 og er opkaldt efter Williams’ skudårs-fødselsdag. Det er et ekspansivt og grænsesøgende værk, formet af stemme, rytme og intuition.

På Leap Life bevæger Williams sig frit mellem spoken word, jazz, hiphop, ambient-kompositioner og ceremonielle klange. Resultatet er et album, der fortsætter hans årtier lange kunstneriske praksis: At bruge kunst som en forandrende kraft, og udvide selve forståelsen af, hvad musik kan være.

Albummet har bidrag fra blandt andre Carlos Niño, Robert Del Naja fra Massive Attack, Moor Mother, Kamasi Washington, Georgia Anne Muldrow og Surya Botofasina.

I snart tre årtier har Saul Williams indtaget en helt særlig position i den sorte kultur, og bevæget sig kompromisløst på tværs af musik, litteratur og film. Han har udgivet en lang række album og bøger, medvirket i blandt andet Sinners og den prisvindende SLAM samt instrueret Neptune Frost.

Når Saul Williams gæster Studie 2, bliver det med et nyt, kompromisløst lydunivers og en kunstnerisk intensitet, der placerer ham blandt vor tids mest visionære stemmer.Publikum kan se frem til en koncert med en kunstner, der konstant udfordrer formaterne og insisterer på musikken som et rum for både fællesskab, eftertanke og forandring.

Det officielle billetsalg starter fredag den 11. september kl. 12:00 via Luger.dk og drkoncerthuset.dk.

Koncertinformation:

Tirsdag den 26. marts 2027
DR Koncerthuset Studie 2, Ørestads Blvd. 13, 2300 København

Døre: Kl. 19:00

Show: Kl. 20:00

Billetpriser: 300 kr. + gebyr 40 kr.