Saint Levant bringer AFANDI WORLD TOUR til Store VEGA den 18. november
Den palæstinensiske sanger, sangskriver og popstjerne Saint Levant har annonceret AFANDI WORLD TOUR – en omfattende verdensturné, der til efterÃ¥ret bringer ham gennem Nordamerika, Europa og Mellemøsten. Turnéen, der produceres af Live Nation, indledes den 12. september i Boston og besøger blandt andet Brooklyn, Toronto, Chicago, Los Angeles og San Francisco, inden den fortsætter til Europa med første stop i Dublin den 29. oktober. Herfra gÃ¥r turen videre til blandt andet Paris, Amsterdam, Berlin, Stockholm, Madrid, Athen, Istanbul – og København, hvor Saint Levant gæster Store VEGA den 18. november – inden turnéen afsluttes i Muscat den 12. december.
AFANDI WORLD TOUR præsenterer Layali Al Afandi, et helt særligt liveshow inspireret af de levantinske kabareter fra 1990’erne. Koncertoplevelsen er skabt som en narrativ forestilling, der kombinerer livemusik, historiefortælling og scenografi for at indfange tidens atmosfære og kulturelle indflydelse. Med inspiration fra Beiruts pulserende natteliv udforsker showet den musik, mode og kunstneriske identitet, der har været med til at forme den moderne arabiske populærkultur.
Saint Levant, født Marwan Abdelhamid, voksede op i Gaza og fik sit internationale gennembrud med singlen “Very Few Friends” i 2022. Med tekster pÃ¥ arabisk, engelsk og fransk har han skabt et karakteristisk musikalsk univers, hvor arabiske musiktraditioner møder R&B, hiphop og moderne pop. Hans personlige historiefortælling og grænsebrydende lyd har skaffet ham et globalt publikum og gjort ham til en af de mest markante nye stemmer pÃ¥ den internationale musikscene.
BILLETINFORMATION
Priser
·      Ståplads: 350 + 45 kr. billetgebyr
·      Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion
BILLETSALG
·      Officielt billetsalg starter:
Fredag 24. juli kl. 10.00 via livenation.dk, luger.dk, vega.dk og ticketmaster.dk
·      Live Nation Presale:
Onsdag 22. juli kl. 10.00 via livenation.dk
Mobile-Only: Billetter kan kun vises og bruges via mobilen. Ingen printede billetter.
Begrænsninger
·      Max. 6 billetter pr. køb