June McDoom

Tor 15 Apr
Ideal Bar, København
Billet

June McDoom forener jamaicansk reggae og dub traditioner med drømmende folk

June McDoom er aktuel med singlen “Without You” fra hendes kommende debutalbum Follow The Light, som udkommer den 16. oktober 2026.

Sangen har allerede høstet ros fra The Guardian, der beskriver den med følgende ord: “Lush instrumentation – acoustic guitars, synths, harps and piano – float with almost aquatic grace, naturally as if rising towards the glow beyond the surface… intimate and warm, yet somehow disembodied and mysterious as well.”
June McDoom har skabt sit eget særegne musikalske univers, hvor folkmusik smelter sammen med jamaicanske musiktraditioner.

Den musikalske sammensmeltning har rødder i hendes opvækst i et jamaicansk hjem. Mens bassen fra hendes fars DJ-sessioner sneg sig op gennem gulvbrædderne til hendes soveværelse, var hendes ører rettet mod folkplader.

Hendes bedstefar har været med til at lægge fundamentet for den lyd, hun skaber i dag. Han var en anerkendt musiker inden for genren mento, en traditionel jamaicansk folk- og dansemusik, der har haft stor indflydelse på udviklingen af rocksteady og reggae, og som sætter tydelige spor i June McDooms egen musik.

Når June McDoom går på scenen i Ideal Bar den 15. april, smelter reggae, dub, folk og indiepop sammen i et smukt og opslugende musikalsk univers.