John Maus (Support: Villa Medusa)

Tir 2 Dec
Amager Bio, København
Billet

John Maus gæster Amager Bio den 2. december 2025

Den amerikanske musiker, komponist og filosof John Maus gæster Amager Bio i København. Sidst han spillede et headlinershow i Danmark indtog han et udsolgt Pumpehuset, og fornyeligt spillede han en gratis pop-up koncert på Bodega Konkylie i København.

John Maus er kendt for sin særegne blanding af synth-punk, lo-fi æstetik og eksperimenterende popmusik, hvor han trækker på både klassiske musiktraditioner, religiøse motiver og politiske tematikker. Gennem sin karriere har han udgivet en række anmelderroste albums, herunder We Must Become the Pitiless Censors of Ourselves (2011) og Screen Memories (2017). Hans kommende almub, Later Than You Think, der udkommer 26. september, kombinerer gregoriansk sang, elektroniske lydbilleder og latinske hymner med et moderne og politisk ladet udtryk.

Live imponerer Maus med sin kompromisløse tilgang, hvor hans fysiske tilstedeværelse og intense vokalformidling skaber en unik atmosfære. Hans optrædener er ofte beskrevet som både teatralske og rå, hvor han brænder igennem med en energi, der gør hver koncert til en nærværende og følelsesladet oplevelse.

Introduktion til Villa Medusa: det nyeste samarbejde mellem First Hate-frontmanden Anton Falck og den svenske DJ og klubprins Daniel Berj – to artister, der tidligere har delt scene, da Berj deltog på First Hates 2025 Europa-turné – er nu i gang med at skabe noget nyt.
Og selvom de endnu ikke har udgivet noget officielt, har en demo, der cirkulerer på SoundCloud, allerede sikret dem muligheden for at varme op for John Maus – hvilket markerer deres allerførste optræden som Villa Medusa.

Lyden er dyster og DIY-vævet med dybtfølte tekster og fængende melodier, der bliver hængende i hovedet i dagevis.
Så gør dig klar til at dykke ned i Villa Medusas mystiske univers.

BILLETINFORMATION

Priser

·       Ståplads: 275 + gebyr (25)

·       Ordregebyr: 10 kr. pr. transaktion BILLETSALG

·       Officielt billetsalg starter:
Onsdag 25. juni kl. 10.00 via livenation.dk, luger.dk, amagerbio.dk og ticketmaster.dk

·       Mastercard Presale:
Tirsdag 24. juni kl. 10.00 til onsdag 25. juni kl. 10.00, kun med dit Mastercard.

Mobile-only billetter: Billetter kan kun vises og bruges via mobilen. Ingen printede billetter.