Faux Real

Man 23 Nov
Ideal Bar, København
Billet

Faux Real skubber til virkelighedens grænser i VEGA

Faux Real er en duo, der med lige dele humor, attitude og kreativt overskud har skabt et ekstraordinært musikalsk univers, som bevæger sig i et krydsfelt mellem artpop, anti-rock, disko og melankolsk synthpop. Her smelter fængende melodier sammen med teatralsk iscenesættelse og uventede musikalske drejninger. Bag den excentriske duo står de to fransk-amerikanske brødre Elliott og Virgile Arndt.

Faux Real er aktuel med singlen “That Far” (2026) og har netop annonceret deres kommende album Poison Time, der udkommer den 4. september. Udgivelsen følger op på debutalbummet Faux Ever (2024), som høstede ros fra flere internationale medier.

Blandt andet fremhævede The Guardian Faux Real som et navn, man bør holde et vågent øje med, og roste brødrene for deres blanding af skæv artpop og flamboyante iscenesættelse og afslutter med ordene: “Unsurprisingly, they tend to steal the show at any festival they play”

Med albummet Poison Time fortsætter Elliott og Virgile Arndt med at udforske det musikalske rum, der har gjort dem til et af de mest interessante nye navne på den alternative popscene.

Den 23. november kan du opleve Faux Real på scenen i Ideal Bar. Her vil de med en kombination af boyband-inspireret koreografi og en ustoppelig energi fremføre et show, der er både legende, absurd og svært at tage øjnene fra.