26. marts er der ”S-tier” hip-hop fra New York-undergrund, når Armand Hammer kommer til Pumpehuset
Armand Hammer består af de to art-rap-frontløbere billy woods og E L U C I D. Duoen er kendt for at lave hip-hop med fokus på lyrik, insisterende flows og eksperimenterende produktioner af højeste kvalitet.
Med udgivelserne af en række fan- og anmelderhyldede album, såsom ”Rome” og ”Paraffin”, samt to collab-albums med The Alchemist ”Haram” og det nye album ”Mercy”, har de markeret sig som et af de mest visionære acts i den alternative hip-hop-undergrund.
Live giver Armand Hammer en intens og tankevækkende oplevelse. Teksterne rammer hårdt, beatsene vrider genrens rammer, og viben glider let fra det jazzede og komplekse det ene øjeblik til undergrund og klassisk boom bap det andet.
Hvis du er til grænsesøgende hiphop, poetisk tyngde og en koncertoplevelse i topniveau, så må du ikke gå glip af Armand Hammer når de træder op på scenen i Pumpen.
Billetter er i salg 21. november kl. 10:00