100%WET ANNONCERER EFTERÅRSTURNÈ
Den eksperimenterende duo 100%WET er klar til at tage deres unikke lyd på tour i Danmark til efteråret. Bandet, der er kendt for at kombinere de drømmende lydlandskaber fra shoegaze med den energiske puls fra 90’ernes breakbeats, den dybe bas fra drum’n’bass og den nostalgiske atmosfære af vaporwave, spiller live på to af Danmarks mest markante spillesteder.
Tourdatoer:
30. oktober 2025 – Radar, Aarhus
1. november 2025 – Ideal Bar, København
100%WET er en duo bestående af Jakob Birch og Casper Munns, der i 2023 dannede bandet i København. Deres første single, “Lost Myself”, blev hurtigt en musikalsk milepæl, og den har allerede fået spilletid på DR P3 og P6, samt opnået opmærksomhed fra medier som Soundvenue og Glide Magazine.
Med deres uforudsigelige blanding af genre og lagdelte produktioner har 100%WET skabt et soundscape, hvor lytteren både kan blive opslugt og forført af et musikalsk univers, der ligger mellem drømme og virkelighed. Deres musik handler om både at miste sig selv i et andet menneske og om at falde ind i en illusion, som måske opstår ud af både frygt og mod.
100%WET har allerede vundet opmærksomhed på den internationale scene og er signet til det velrenommerede uafhængige pladeselskab Crunchy Frog, som også huser bands som The Raveonettes og The Entrepreneurs.
Denne tour markerer bandets første officielle turné i Danmark og vil byde på et elektrisk show, der vil bringe deres grænsebrydende lyd til et helt nyt niveau.
Billetsalget starter onsdag den 30. april kl. 12:00 via Luger.dk.