Intim og livsnysgerrig dreampop fra Art School Girlfriend
Polly Mackeys andet album som Art School Girlfriend, Soft Landing, er kulminationen på hendes artistiske udtryk. Det er er både udtryk for et toneskifte samt en meget mere tilfreds og filosofisk tilstedeværelse.
Albummet driver rundt i livets små glæder. Betragtningerne bliver tilsat Mackeys forkærlighed for electronica og hendes grynede, længselsfulde alto-stemme. Tilsammen ender udtrykket i et univers af drømmende popsange med et touch af klubben.
Titelen, Soft Landing, blev ved med at dukke op i samtaler og i nyheder og ramte Mackey lige, hvor hun var i livet – der i sluttyverne hvor du indser, at du ikke behøver at arbejde dig henimod konceptet om fremtidig lykke. At tage på pubben med vennerne kan være det ultimative. At ligge ved siden af personen du elsker, mens solen kommer ind ad vinduet, kan være lykke.
Mackey har turneret med Marika Hackman, Orlando Weeks og The Japanese House og har derudover lånt sine vokaler ud på Ghostpoet-albummet I Grow Tires But Dare Not Fall Asleep.