I dag annonceres det, at Pil i løbet af februar og marts 2024 tager på danmarksturné. Pil vil på turnéen lægge vejen forbi 13 forskellige byer i Danmark. I år havde Pil fornøjelsen af at åbne koncertsæsonen på Store VEGA med en udsolgt koncert, dette blot tre måneder efter, at hun havde spillet en udsolgt koncert i Lille VEGA.
I begyndelsen af 2023 udgav Pil singlen ’Dronning Af Månen’, som i skrivende stund har over en halvanden million streams på Spotify. Singlen har været P3s uundgåelige, været i top 15 på Spotify og top 5 på ’Airplay charten’. Pil gæstede blandt andet dette års X-factor finale, hvor hun optrådte med singlen.
Pil skriver dansksprogede sange om de skæve følelser i et opløftende og legende popunivers. Pil er i 2023 for alvor ved at etablere sig som én af de mest spændende artister på den danske musikscene. I sommeren 2021 vandt Pil DR Karrierekanonen, i 2022 blev Pil nomineret til årets nye navn ved Danish Music Awards (DMA). Historien om Pil tager for alvor sin begyndelse med udgivelsen af hendes debut-EP ’Når Du Går Herfra’, som fik særlig ros for sine velskrevne danske tekster, der af Soundvenue blev kaldt “mesterligt konstrueret”. Pil har siden debuten udsendt en række samarbejder med store etableret artister herhjemme som for eksempel singlen ’Omvendt’ med Andreas Odbjerg, som blev et stort radiohit. Sidste år udsendte Pil ’GULVET22’, som var en duet sammen med Burhan G, sidstnævnte samarbejde var også at finde på Pils debutalbum, ’Kom Vi Flyver, Siger DU’, fra 2022.
Kan man ikke vente til 2024 med at opleve Pil live, så har man også muligheden for at opleve hende spille koncerter henover sommeren, når hun optræder på en lang række festivaler herunder blandt andet Roskilde, NorthSide, SPOT, Heartland, Fredagsrock, Tinderbox og Smukfest.
Billetsalget til den kommende Danmarksturné starter fredag den 28. april 2023 kl. 10.00 via Luger.dk
Tourplan og Venues:
fre 16 feb 2024 Gladsaxe Richter tor 22 feb 2024 Fredericia Tøjhuset fre 23 feb 2024 Vejle Bygningen lør 24 feb 2024 Herning Fermaten fre 01 mar 2024 Aarhus Train lør 02 mar 2024 Kolding Godset tor 07 mar 2024 Svendborg Borgerforeningen fre 08 mar 2024 Aalborg Studenterhuset lør 09 mar 2024 Odense Posten tor 14 mar 2024 Roskilde Gimle fre 15 mar 2024 Vordingborg Stars lør 16 mar 2024 Horsens Horsens Ny Teater fre 22 mar 2024 København Store Vega