Goss 1 Goss 1

SheCanPlay tager med Goss på turné i Danmark

SheCanPlay tager med Goss på turné i Danmark

Goss tager på Danmarkstour fra d. 3 marts og han tager et stort hold unge, kvindelige talenter fra SheCanPlay med sig som support. De seneste år er der kommet stort fokus på den skæve kønsbalance på den danske musikscene. På baggrund af denne problematik startede de to garvede branchekvinder Sarah Sølvsteen og Karen Vincent initiativet SheCanPlay tilbage i 2018. Formålet er at skabe et community for unge kvinder mellem 14-24 år, der kan møde ligesindede, udvikle sig sammen og modtage undervisning i blandt andet at producere, sangskrivning, branchekendskab og kunstnerisk udvikling.

Der har siden 2018 været 72 unge kvinder tilknyttet SheCanPlay. Nu er både gamle- og nuværende medlemmer blevet udvalgt til at tage på tour som support med Goss. For nogle af pigerne vil det være deres første, offentlige koncert, for andre er det et led i en udvikling, der allerede er godt i gang. Fælles for dem alle er, at de spiller support for Goss i deres hjemby eller en by som de har en særlig tilknytning til, hvilket tæller alt fra Aalborg, Langeland og det meste af Sjælland. Talentet findes nemlig i hele landet og det bliver ekstra tydeligt på denne turne.

03/03/2022 Nyborg Bastionen / Asta Gaustad

04/03/2022 Albertslund Forbrændingen / Laura Kjelgaard og Zaina

05/03/2022 Frederiksværk Gjethuset / Maria Jensen

10/03/2022 Viborg Paletten

11/03/2022 Vejle Bygningen

12/03/2022 Grenaa Pavillonen

17/03/2022 Randers Turbinen / Agnes Boris Larsson

18/03/2022 Helsingør Elværket / Lea Wagner

19/03/2022 Birkerød MantziusLive / Olivia Lindenfalk

23/03/2022 Kolding Godset

24/03/2022 Vordingborg Stars / Celina Larsen

25/03/2022 Køge Tapperiet / Maria Elkadmiri

26/03/2022 Gladsaxe Richter / Zophia Lilja

31/03/2022 Herning Fermaten

01/04/2022 Aalborg Studenterhuset Aalborg / Caroline Frandsen

02/04/2022 Odense Kulturmaskinen / Anine Bjørk

07/04/2022 Sønderborg Mejeriet

08/04/2022 Aarhus Voxhall / Emma Lillelund

09/04/2022 København Pumpehuset / Thea Blay og Thea Borregaard