Ary Foto Ida Bjorvik 2 Ary Foto Ida Bjorvik 2

Norske ARY udgiver længeventet debutalbum

Ingen af de producere, ARY tidligere har arbejdet med, har formået at få det lydbillede frem, hun har ønsket. Derfor besluttede hun sig for at producere hele debutalbummet selv.

Min drøm har længe været at kunne producere mit eget album, fortæller 28-årige ARY.

Ariadne Loisworth Jenssen, som er det borgerlige navn bag ARY, har længe været en popdarling i hjemlandet Norge. Efter flere enkeltstående singler, var det på tide at dykke ned i noget større. For to år siden startede artisten derfor på albumprocessen – og i samme periode mistede hun sin tvillingebror Andreas.

Jeg tænker på det hver dag, så det føles forkert at skrive om noget andet. Sangene handler på hver sin måde om forskellige faser af sorg. Det værste ved sorg er at acceptere, at den kommer til at vare evigt.

Verden blev for første gang kendt med ARY i 2015. Med et brag mødte hun alle musikhjerter med elektroniske popbeats og sin tydelige signatur – den spektakulære stemme. På kort tid fik hun millioner af lyttere verden over og blev fremhævet som et af Norges største pophåb. Hun spillede over 200 koncerter i Norge og resten af Europa og gæstede festivaler som Glastonbury, Pitchfork og Roskilde Festival. Men så trak hun sig tilbage, og i over tre fik ingen ny musik at høre fra ARY.

Jeg ville finde min sound og lave musik, jeg kan stå inden for, fortæller hun.

Hun satte sig foran computeren derhjemme og lærte sig selv at producere.

Før sendte jeg min musik til alle mine venner for at få beskæftigelse. Nu har jeg et stærkere indre kompas. Jeg ved, hvad jeg vil.

ARY er vokset op i en kunstnerfamilie i den norske by Trondheim med en skuespiller som far og en jazz- og mantrasanger som mor. En uge før, hun havde færdiggjort sit album, blev hun droppet af sit udenlandske pladeselskab. Men det betød ikke, at hun mistede motivationen. Tværtimod.

Der kommer meget musik fra mig fremover. Nu er jeg fri til at gøre det, jeg vil.

Albummet udkommer 10. februar via ARY – hendes eget pladeselskab.