Fraads Fraads

FRAADS og Helena Gao til Manna

Papa kommer tæt på! Det er en udsøgt fornøjelse at kunne fortælle at FRAADS spiller en eksklusiv nedbarberet koncert når Manna og Nikolaj Kunsthal byder indenfor til langbordmiddag og intime live-koncerter 12. maj. Det er første gang den koncertanmelderroste og genrevridende hiphop-duo spiller et show af den her karakter:

"Tilbage i 2017 bookede MANNA os til at spille én af vores første headlinere. Vi er 4evigt taknemmelige. Derfor glæder vi os til igen at aflægge MANNA et besøg d.12 Maj, denne gang spiller vi vores first ever stripped down dinner show. Couscous m. Schtinky fine wines, glazed with sweet melodies" - FRAADS, 2022

Udover FRAADS kan man også samme aften også opleve Helena Gao. Hendes musik udmærker sig ved en sangskrivning med udpræget melodisk sans og sanseligt fortællende lyrik, der udfolder sig i detaljerede og kontrasterende produktioner et sted mellem det håndholdte og elektroniske.

Langbordsmiddage er udsolgt. Du finder din koncertbillet her: https://webshop-historieogkunst.kk.dk/arrangementer/nikolaj-kunsthal/manna-x-nikolaj-kunsthal-intimkoncert