Portrait Portrait

Jada annoncerer support til sine to største koncerter nogensinde i Aarhus og København

Dopha åbner ballet for JADA til hendes koncerter i Aarhus Congress Center fredag 12.11 og til den UDSOLGTE K.B. Hallen koncert lørdag 13.11

"Jeg elsker Dopha fordi hun bare er fucking badass og god og sej. Hun synger og spiller som en drøm og giver så meget af sig selv. På scenen synes jeg bare hun er helt vildt nærværende, vild og fri og jeg glæder mig så meget til at have hende og hendes band med rundt og til at gå fuldstændig amok sammen med publikum."

De seneste år har spirende Dopha taget Danmark med storm. Det skelsættende år har bl.a. budt på stor radiosucces med singlerne ’The Game’, ’Happy for Me’, ’I’m Not Crying, You Are’ og ’Anti Breakup Song’, nomineringer til Steppeulven og Carl Prisen samt et hav af anmelderroste koncerter. Nu er Dopha og hendes band klar til at spille support for JADA! Dopha glæder sig og udtaler:

”Jeg er virkelig taknemmelig for at skulle varme op for JADA! Hun er en stor inspiration for mig, så det føles både syret og overdrevet fedt, at skulle med. Jeg glæder mig helt vildt til at opleve de store sale og til at låne hendes publikum for en stund til de to koncerter – og selvfølgelig til at se JADA live. Hun er fantastisk, og hendes stemme og band, er enormt inspirerende.