En Aften Med Hug 1080X1920 Odense En Aften Med Hug 1080X1920 Odense

EN AFTEN MED HUGORM FEATURING FRANK HVAM 2023

Ons. 29 Nov ODEON ODENSE
Lør. 25 Nov Vejle Musikteater Vejle

En aften med HUGORM featuring Frank Hvam 2023

Ons. 6 Dec Musikhuset Esbjerg Esbjerg

En aften med HUGORM featuring Frank Hvam 2023

HUGORM og Frank Hvam på dybt vand

Hvad får man, hvis man blander Simon Kvamm og resten af HUGORM med Frank Hvam?

Et musikalsk show in the making inspireret af Talking Heads-koncertfilmen ‘Stop making sense’ og The Muppet Show.

Måske. Måske noget helt andet.

Til efteråret får man svaret, når det umage par lægger vejen forbi landets spillesteder og musikhuse med showet ‘En aften med HUGORM featuring Frank Hvam’.

På forhånd kan man vide sig sikker på to ting: Man kommer til at høre god musik, og man kommer til at have det sjovt. Men hvordan det hele kommer til at udforme sig, er til gengæld umuligt at forudsige.

“I HUGORM har vi længe haft lyst til at lave noget lidt mere eksklusivt, hvor vi giver den ekstra gas med at eksperimentere med koncertformatet. Vi er blevet enige med vores ven Frank Hvam om at gøre det sammen, og det, tør jeg godt love, vil ende nogle steder, som man ikke forventer - og som vi heller ikke forventer,” siger Simon Kvamm.

“Selve grundenergien er, at det simpelthen kunne være sjovt at opfinde noget, der kunne give os en undskyldning for at hænge ud sammen. Vi har kombineret det, vi hver især kan, i et format, der på den ene side er en koncert, og på den anden side meget andet.”

Frank Hvam tilføjer: "Der er chancer, man kun får en gang i livet. For mit vedkommende er den musikalsk. Jeg glæder mig sindssygt til at komme på tour med Hugorm, som jeg betragter som Danmarks bedste liveband. Så skide være med, at Gnags aldrig ringede.”

Siden Simon Kvamm, Morten Gorm og Árni Bergmann Jóhannson dannede HUGORM i 2017, har de fået ry for deres legesyge tilgang til at optræde - i tv-programmer og rundt om på festivaler og spillesteder. Til efteråret trykker de Hugorm-o-meteret yderligere i bund.