Quicksand Artwork Luger Quicksand Artwork Luger

QUICKSAND & FIRESIDE

Søn. 15 Okt VEGA KØBENHAVN

VEGA & Luger præsenterer

Quicksand & Fireside kløver VEGA med guitarklingen

Den 15. oktober er der dobbelt op på fængede guitarriffs og motion for nakkemusklerne med amerikanske Quicksand og svenske Fireside i Lille VEGA.

Amerikanske Quicksand har sandblæst øregange med deres post hardcore sange on and off i 30 år. Og deres seneste studiealbum er ingen undtagelse. Distant Populations (2021) har større slagkraft og en mere up tempo lyd end sin forgænger Interiors fra 2017. De 11 sange er koncist skåret ind til benet uden så meget som én overflødig tone. Rå spilleglæde blander sig med fængende tekster fra første lyt.

Albummet blev til i lyset af Covid-19 lockdowns og kredser om modsætningen i, at alle er så forbundne gennem telefoner og sociale medier, men samtidigt så langt fra hinanden og skræmte af omstændighederne. Forsanger Walter Schreifels fortæller:

“So we’re checking out each other’s social media and we know what everybody’s doing,” he says, pointing out a sad irony. “But when we’re sitting in the same room together, we’re looking at our phones.”

I starten af året annoncerede bandet, at de ville udgive en jubilæumsvinyl-udgave af deres debutalbum, Slip. Vinylen kom med en bog, hvor navne som Scott Ian fra Anthrax, Geoff Rickly fra Thursday, Dennis Lyxzén fra Refused og Tim McIlrath fra Rise Against medvirkede.

Fireside I starten af 90’erne var Fireside med til at starte hardcore-scenen i hjemlandet Sverige. Dengang gik de under betegnelsen emo core, mens de i dag er tættere på indierock – den suveræne af slagsen. Sammen med bands som Refused, Randy, Breach og Him Kerosene fik de svenskerne til at motionere nakkemuskulaturen.

Senest har de udgivet studiealbummet BIN JUICE i 2022 fyldt med skarptskårne og melodiske sange, hvor guitaren fører an. Forsanger Kristofer Åström er i topform gennem de otte sange, som Pelle Gunnerfeldt har skrevet og fræser sin guitar igennem. Gunnerfeldt er også kendt som producer for The Hives og Viagra Boys.

Fakta om koncerten:

Quicksand (US) + Fireside (SE) Søndag 15. oktober kl. 20.00 Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V Billetpris: 275 kr. + gebyr. Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.