MantziusLive inviterer til en helt speciel dobbeltkoncert med to spirende talenter i form af Barbro og Sophia HP.
Barbro - Kl. 21.30
At lytte til Barbro kan føles meget som at blive hvisket en hemmelighed. Siden sin debut med singlen ‘I’m fine’ i 2021 har Barbro udgivet en perlerække af ætsende ærlige kompositioner, der har sikret dem strålende anmeldelser og i ‘22 tilmed både Carl Prisen og en Steppeulv som “Årets Håb”.
Når Barbro indtager scenen den 13. oktober, er det samtidig med debutalbummet ‘Bad Choices’ i ryggen, og her er deres indre rock-rebel for alvor blevet sluppet løs. De nye tunge tracks skælver af internet-sarkasme og teenagesure fuck(!systemet!)fingre, men under den dystre memeoverflade lurer en genkendelsens glæde, der glimter allerstærkest netop dér, hvor nogen stikker ud.
Forvent en musikalsk mavepuster af en rejse fra florlet nærvær til fandenivoldsk ekstase!
Lyt til debutalbummet ”Bad Choices” her: https://www.youtube.com/watch?v=mc43cMZz5WY&list=OLAK5uy_kTe6B7pSAn95SJDDafyZCArpowZyV1jpg