Barbro Tour 2023 Artwork Barbro Tour 2023 Artwork

BARBRO 2023

Tor. 12 Okt RADAR AARHUS
Lør. 30 Sep Gimle Roskilde

Barbro 2023

Ons. 4 Okt Dexter Odense

Barbro 2023

Tor. 5 Okt Fermanten Herning

Barbro 2023

Fre. 6 Okt Huset I Hasserisgade Aalborg

Barbro

Fre. 13 Okt MantziusLive Birkerød

BARBRO / SOPHIA HP

Lør. 14 Okt Vega København

Barbro 2023

SUPPORT: rør

Oplev Barbro i storladent symfonisk slacker setup, når de indtager scenen med knugende folk-ballader og brusende protest-sange fra det længe ventede debutalbum ‘Bad Choices’.

At lytte til Barbro kan føles meget som at blive hvisket en hemmelighed. Siden sin debut med singlen ‘I’m fine’ i 2021 har Barbro udgivet en perlerække af ætsende ærlige kompositioner, der har sikret dem strålende anmeldelser og i ‘22 tilmed både Carl Prisen og en Steppeulv som “Årets Håb”.

Barbros sange formidler et socialt engagement i deres sårbarhed, og med sit band fremelsker indie-ekvilibristen en organisk lyd, hvor strygere og stemme næsten lader til at trække vejret sammen. Men når Barbro indtager scenen den 12. oktober 2023, er det samtidig med debutalbummet ‘Bad Choices’ i ryggen, og her er deres indre rock-rebel for alvor blevet sluppet løs. De nye tunge tracks skælver af internet-sarkasme og teenagesure fuck(!systemet!)fingre, men under den dystre memeoverflade urer en genkendelsens glæde, der glimter allerstærkest netop dér hvor nogen stikker ud. Med fuldt udtræk fremfører Barbro og band et symfonisk omsorgsarbejde for alle os, der er løbet tør for it–is-what–it-is’er.

Forvent en musikalsk mavepuster af en rejse fra florlet nærvær til fandenivoldsk ekstase!

Barbro er non-binær og bruger pronomenerne de og dem, eller andet kønsneutralt, som bare Barbro.

rør:

I en umage kombination af candyfloss-lydende synthesizers og nostalgisk rockguitar inviterer rør dig med ind i sin evige coming-of-age fortælling om identitetskriser og naiv hverdagseskapisme. Musikken lægger sig i kølvandet af hyperpoppens storhedstid og formår at vise en ny skrøbelighed i en syntetisk verden. rør er Britney Spears gone goth. PJ Harvey med autotune. Og hvis The Knife havde en hjertesørgende lillesøster.

Billetter i salg nu!