SUPPORT: Laura Bugstrup
Oplev Barbro i storladent symfonisk slacker setup, når de indtager scenen med knugende folk-ballader og brusende protest-sange fra det længe ventede debutalbum ‘Bad Choices’.
At lytte til Barbro kan føles meget som at blive hvisket en hemmelighed. Siden sin debut med singlen ‘I’m fine’ i 2021 har Barbro udgivet en perlerække af ætsende ærlige kompositioner, der har sikret dem strålende anmeldelser og i ‘22 tilmed både Carl Prisen og en Steppeulv som “Årets Håb”.
Barbros sange formidler et socialt engagement i deres sårbarhed, og med sit band fremelsker indie-ekvilibristen en organisk lyd, hvor strygere og stemme næsten lader til at trække vejret sammen. Men når Barbro indtager scenen den 5. oktober 2023, er det samtidig med debutalbummet ‘Bad Choices’ i ryggen, og her er deres indre rock-rebel for alvor blevet sluppet løs. De nye tunge tracks skælver af internet-sarkasme og teenagesure fuck(!systemet!)fingre, men under den dystre memeoverflade urer en genkendelsens glæde, der glimter allerstærkest netop dér hvor nogen stikker ud. Med fuldt udtræk fremfører Barbro og band et symfonisk omsorgsarbejde for alle os, der er løbet tør for it–is-what–it-is’er.
Forvent en musikalsk mavepuster af en rejse fra florlet nærvær til fandenivoldsk ekstase!
Barbro er non-binær og bruger pronomenerne de og dem, eller andet kønsneutralt, som bare Barbro.
Laura Bugstrup:
Fra værelset i barndomshjemmet i Herning udspringer tankefulde tekster og melankolske melodier, fra unge singer/songwriter Laura Bugtrup, der flyder sammen i sjælfulde sange i en observation af verden og menneskerne deri. I et lydunivers i stil med Phoebe Bridgers og Bon Iver smelter akustisk guitar, ambient el- guitar og en stærk vokal sammen i en stemning som på en gang føles overjordisk og utroligt nær. Med ordene i sin magt tager Laura og hendes band lytteren med på en rejse ud i verden og hjem igen.
Billetter i salg nu!