Img 4144 Img 4144

MONA MORONI 2023

Lør. 23 Sep IDEAL BAR KØBENHAVN

Mona Moroni er en dansk popgruppe, der blev skabt udfra en fælles kærlighed til dansk popmusik fra 80’erne, og trækker tråde til nostalgiens børnefilm som Busters Verden, Gummi Tarzan og Zappa. Det er nostalgipop der favner bredt og rammer både unge som gamle. Gruppen er fortsat i sin spæde begyndelse men har allerede fået en god medfart med en udvælgelse til Vegas Udvalgte 2023. Og nu er de klar med deres tredje single 'Mens vi sov'.

Nummeret beskriver en tilstand, som mange mennesker i norden kan mærke om vinteren, at tiden går langsomt, dagene ligner hinanden og mørket tynger sindet. Det er en kærligheds - og eller vennesang om to mennesker, der har kendt hinanden i mange år, og kæmper for at bevare det gode og lette, også. Men med foråret og sommeren kommer lysere tider, helt bogstaveligt, men også mentalt. Opmærksomheden på de små ting, hinanden, dét bare at være, være sammen og mærke græsset under fødderne, komme ud af sit vinterhi og væk monoton hverdag.

Singlen, der udover at indkapsle følelsen af overgang til noget bedre, er altså også en optakt til en overgang for gruppen, da de siden deres dannelse har deres første reelle festivalsommer med bookede shows der tæller dettes års SPOT Festival, Bloom, Byhaven og New Note. Og til efteråret spiller de deres første headliner, når de indtager Ideal Bar d.23. september.