Calby Press 30 1080 X1350 Calby Press 30 1080 X1350

CALBY

Lør. 4 Feb VEGA KØBENHAVN
Fre. 27 Jan Skråen Aalborg

Calby

Lør. 28 Jan Train Aarhus

Calby

Tor. 2 Feb Posten Odense

Calby

Soulsangeren og multi-talentet, Calby, tager på tour i starten af 2023.

Manden bag Calby, Mik Thybo, voksede op i en musikerfamilie. Derfor havde han direkte adgang til soul-, pop- og rockmusikkens hjørnesten. Han slog igennem med sin anmelderroste single ’’The Everyday Bit’’ i 2019, som var mixet af ingen andre end Tom Elmhirst - 14 gange Grammy-vinder, som står bag Amy Winehouses ’Back to Black’ og Adeles ’21’. Samarbejdet blev forlænget til at inkludere anden-singlen ”Burnout” og omverdenen reagerede straks: P3 gjorde ’The Everyday Bit’ til Ugens Uundgåelige og første Calby gav sin første koncert på en udsolgt Ideal Bar. ’’Burnout’’ er også titlen på Calbys debutalbum, som udkom i 2020 og fik rigtig flotte anmeldelser, og sikrede ham et massivt gennembrud.

Både Gaffa og Soundvenue kvitterede med fem-stjerner anmeldelser, og sidstnævnte skrev, at ”danskeren med det internationale format imponerer.” Titelnummeret blev i 2020 det næstmest spillede nummer på P3 og vandt Carl Prisen 2021 i kategorien Årets Mest Spillede Sang.

Lige nu er Calby aktuel med sin nyeste single ’’Worry About the Money’’, der fungerer som en smagsprøve på hans kommende album. Singlen viser en musikalsk mere åben Calby og kredser om at turde tage de svære spring i livet.

Billetsalget starter fredag d. 16. september 2022 kl. 10.00 via luger.dk. Der vil være presale for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere på torsdag d. 15. september kl. 10:00