Thk Tour Ig 1080X1350 Esbjerg Thk Tour Ig 1080X1350 Esbjerg

HUGORM: ’TRO, HUG & KÆRLIGHED’ EFTERÅRSTOUR 2022

Fre. 11 Nov TOBAKKEN ESBJERG

HUGORM
’TRO, HUG & KÆRLIGHED’ NYT ALBUM & EFTERÅRSTOUR 2022

HUGORM startede året med tre stort set udsolgte koncerter i København og Aarhus, og nu løfter trioen sløret for efterårets live-aktiviteter i form af en omfattende efterårsturné der er opkaldt efter bandets kommende andet studiealbum; ’TRO, HUG & KÆRLIGHED’, som udkommer til oktober inden tour start. Bandet udsender første single ”HIMMELJUICE” den 27. maj.

HUGORM har i de 5 år de har eksisteret ikke befundet sig i hi på noget tidspunkt. Der er kun kommet mere fart og flere farver på den mangfoldige palet, hvilket ikke mindst kommer til udtryk, når de står i øjenhøjde med publikum til koncerterne. HUGORMs shows stikker i mange forskellige, kreative retninger undervejs, og for dem der har set bandet live, hersker der ingen tvivl om, at man som publikum får frirum til at rase og rense ud. Live-anmeldelserne taler deres tydelige sprog og bl.a. GAFFAs anmelder kaldte Hugorm ”På grænsen til det sindssyge” - (5 stjerner).

TRO, HUG & KÆRLIGHED er Hugorm i sit mest ærlige, inderlige og blodige hjørne. Sange der brækker ribben og slår hul i brystkassen, så der er direkte adgang til det hjerte der slår og tvivler og elsker. Et hjerte der gerne vil i kontakt og som tager på landevejen for at komme det. Som bandet selv udtaler: Vi kan næsten ikke vente med at komme ud på scenerne og stå overfor Hug Army med de her sange. Det bliver en voldsom og hidtil uset kombination af bevægelser: En lussing OG en kildetur OG en krammer på én gang.

TRO, HUG & KÆRLIGHED TOUR starter torsdag 27. oktober på Portalen i Greve, snor sig hen over Fyn og Jylland og slutter året af med et kæmpe HUG i VEGA, Kbh. den 27. december.