Shybits C Hyesoochung 0222 1080X1350 Shybits C Hyesoochung 0222 1080X1350

SHYBITS

Ons. 12 Okt IDEAL BAR KØBENHAVN

Shybits er et Berlin-baseret indieband bestående af vennerne Liam fra Brighton (guitar og vokal), Piero fra Italien (bas og vokal) og Meg fra Sydafrika (trommer). Bandet spiller en blanding af post-punk og 90'er garagerock med et strejf af 60'er psykedelia, og deres musik er med rette blevet beskrevet som ’’Beach Boys suntan nostalgia meets Beatlesque Bedroom pop’’.

De tre musikere fandt hinanden i 2017 og allerede året efter kom deres første udgivelser. De blev hurtigt en favorit på den lokale musikscene med deres ultrafængende sange og energiske liveshows. Tidligere i år blev debutalbummet "Body Lotion" udgivet til en fin modtagelse og i den anledning er bandet klar til deres første turné i Skandinavien.