Tom Odell Tom Odell

TOM ODELL

Søn. 19 Jun VEGA KØBENHAVN

VEGA og Luger præsenterer

TOM ODELL STORE VEGA 19. JUNI 2022

Den populære engelske singer-songwriter Tom Odell bringer sine dybfølte sange til Store VEGA.

Væk fra alt larmen og successen er der én ting der altid har holdt Tom Odell nede på jorden, sangskrivning. En sangskriver i klassisk forstand, Tom Odell har bl.a. vundet den prestigefyldte Ivor Novello pris for Songwriter of the Year i 2014, og da han var blot 21 år gammel tog hans debutalbum, ’Long Way Down’ fra 2013, den britiske musikscene med storm og gik #1 på hitlisterne.

I en alder af nu 30 år er det gået op for Tom Odell at den tidlige succes havde gjort ham besat af at arbejde. Denne besættelse resulterede i et angstanfald efter han havde færdiggjort sin ’Jubilee Road’ tour i 2019. “This chronic anxiety that I'd had for a couple of years just got worse”. Odell vågnede en morgen og sagde til sig selv “I couldn't do anymore music”. Tom Odell havde brug for en pause, så han lagde livet i overhalingsbanen på hylden og flyttede midlertidigt hjem til sine forældre for at komme i bedring.

Mens han reflekterede over livet blev denne oplevelse langsomt kogt ned til hvad der skulle blive hans nye album ’monsters’. Det gik op for Tom Odell at han blev nødt til at genfinde sig selv musikalsk og udvide sine lyriske grænser. Albummet har en mørkere og mere elektronisk lyd end hans tidligere udgivelser. Selvom han ikke er bange for at omfavne mørket emmer hans musik af lys. Den nye musik repræsenterer starten på kapitel 2 i Odells musikalske rejse. En rejse der nu også vil tage ham til Store VEGA senere på året.

Billetpriser: 260 kr. + gebyr Billetsalget starter fredag 28. januar kl. 10.00 via vega.dk, luger.dk og ticketmaster.dk