Portrait Portrait

TOMAS HØFFDING

Fre. 1 Okt HOTEL CECIL KØBENHAVN

Tomas Høffding spiller sit første headliner show på Hotel Cecil 1. oktober 2021. Billetsalget er i gang.

Du kender ham nok godt.

WhoMadeWho’s egen falset-ekvilibrist og hårdt swingende discobassist Tomas Høffding er sprunget ud som solist på dansk. Oplev ham live på denne ekslusive koncert på Hotel Cecil fredag den 1. oktober.

Tomas Høffdings debutplade Ild, Drømme, Frihed og Fred udkom i januar. Han lægger et perfekt snit mellem melodiske, nære og personlige sange, og så hans enorme internationale erfaring indenfor clubmusik. Det er musik du kan danse og græde til på samme tid.

Det er en plade der har ramt dybt og rent: “Jeg har aldrig før oplevet en så hjertelig feedback på min musik før. Mine sange har allerede spillet til både fødsler og begravelser, og jeg glæder mig som et lille barn til at komme ud og mærke sangene på et regulært spillested”.

Her glæder vi os meget til denne koncert, og har høje forventninger til både de mere intime sange vi ikke er vant til at høre fra hans hånd, men også til at opleve ham folde sig helt ud som dansende elektronisk troldmand på sange som genfødselshymnen “Kaster Alt Det Jeg Var Ind I Bålet”, slow-disco baskeren “Månesyg”, eller den Moderat-inspirerede “Ringede Til Johannes” Og måske han også spiller en sang eller to fra hans tid i superduoen Lydmor Bon Homme?

WhoMadeWho er flere gange kåret som Danmarks bedste liveband, så mon ikke også Tomas Høffding live bliver en oplevelse ud over det sædvanlige

“Noget nær perfekt produceret. Mindfullness i albumformat”. (5/6, Gaffa) Du kan også lytte til hans nye single ' Månesyg' herunder.