Gusse B Gusse B

GUSSE B

I juni 2021 satte Gustav Berntsen sit nye soloprojekt, Gusse B, i verden ved udgivelsen af debutalbummet “Margara”. Med en baggrund i eksperimenterende og grænsesøgende punkmusik, som forsanger i bandet Pardans, kombinerer Gusse nu sin sangskrivning med et mere nærværende og afmålt musikalsk udtryk. Der er ofte fingerspil og dæmpede stemmer, man fornemmer svag fuglefløjten og bleg solskin i baggrunden. Andre gange opstår en mere mørklagt og forvrænget verden der peger tilbage til punken. Margara er en slags near-future sci-fi, der fortæller en historie om forfald og tab, natur og kærlighed. På albummet er flodbølgen allerede skyllet ind over byerne og kærligheden forbi. Der søges en vej ud af sorgen og kollapset; en cykeltur ud af byen og ind i skoven, en raket ud i rummet. Man fornemmer, at denne fremtid ikke er langt væk når der refereres til blandt andet Bon Iver, Mickey Mouse, anime-serien Death Note, svenske Drain Gang og World of Warcraft.

Discover

  • Agent

    Josefine@luger.dk