James Vincent Mcmorrow Eflyer James Vincent Mcmorrow Eflyer

James Vincent McMorrow får Store VEGA til at svimle den 2. april

James Vincent McMorrow omfavner livets kaos Forsynet med en iørefaldende falset og et nyt album får James Vincent McMorrow Store VEGA til at svimle den 2. april.

De akustiske guitarer på debutalbummet Early in the Morning skulle ikke danne base for James Vincent McMorrows karriere. På de opfølgende plader har han trukket sin lyd i en mere elektronisk retning med input fra R&B og hiphop, og det kommende album, Grapefruit Season, er ingen undtagelse.

På Grapefruit Season er McMorrow nået et punkt, hvor han forstår og accepterer sig selv på et dybere plan. Det handler ikke om, hvordan alt i livet pludselig giver mening; det handler om at finde fred med det faktum, at ingenting gør.

Ideen om at livet er kaotisk gennemstrømmer hele det femte album, som McMorrow selv har produceret størstedelen af. Hver en sang står alene, som en gruppe af øer i hans forskelligartede, musikalske fantasi. ”The album is completely disconnected, and I love that,” fortæller McMorrow. ”The result is a record that is by its very nature chaotic, because that is how life is to me.”

Over det sidste årti har Dublin-fødte McMorrow etableret sig selv som en sangskriver med et rummeligt spektrum af stilarter. Han synger, producerer og spiller utallige instrumenter. Han har skabt sig et musikalsk hjem, der favner enormt bredt og har endda arbejdet på Drakes album Views. Han har for længst parkeret beskrivelsen som en ”indie folk singer-songwriter.”

Discover James Vincent McMorrow