Caribou Eflyer Caribou Eflyer

Nyt album og koncert med Caribou!

Den melankolske falsetto-sound fra canadiske Caribou kommer til Danmark med nyt materiale fra hans nye album ’Suddenly’.

Manden med de mange aliasser, er tilbage for at indhylle Store VEGA i et vidstrakt mix af psykedelisk house musik. Den canadiske komponist og musiker, udgav EP’en ’You And I’ tilbage i 2019 med singlerne ”You And I” og ”Home”, efterfulgt af singlen ”Never Come Back” i 2020. Dette sker som en build-up til hans album Suddenly, som han udgiver i dag. Det amerikanske online magasin Pitchfork har givet singlen “You And I” flotte ord med på vejen: “The synths are pillowy and brightly colored; the crisp drumbeat toggles between ’80s new wave and a kind of slow-motion electro; and Snaith’s melancholy falsetto sounds better than ever”.

Snaith begyndte sin musikalske karriere tilbage i 2001, da han udgav sit første studioalbum ’Start Breaking My Heart’, under kunstnernavnet Manitoba. Siden da har han udgivet en lang række albums under sine tre forskellige aliasser hhv. Manitoba, Daphni og Caribou, hvor han nu er aktuel, som Caribou, med albummet ’Suddenly’.

Som det har været med alle Caribou-albums gennem tiden, blev ’Suddenly’ formet ud fra flere hundrede udkast, "I record music every day, and I love it - as much or more than I have always done. I feel very lucky - the thrill has never, ever left me," forklarer Snaith og fortsætter; "There's this contradiction between the day to day work of making more and more musical ideas that seem like they are adding nothing, and the gradual accretion of that stuff becoming the album. At some point it all adds up into some bigger picture. How that happens is always a mystery to me, I just follow my instincts."

Snaith arbejder bedst ud fra at iagttage og observere sine omgivelser. Da hans lidenskab og glæde ved kreationen af musik er bedre end nogensinde, er ’Suddenly’ det bedste eksempel på hans talent til dato og vi glæder os til at danse med i mørket.

Det er med stor fornøjelse at vi kan byde Caribou velkommen.

Discover Caribou