Minds Low Res Pic Minds Low Res Pic

Sensationel Triumf For The Minds Of 99

The Minds of 99 er det blot andet danske band, der spiller som hovednavn i Parken.

Københavnerne ser også ud til at blive det andet danske band, der fylder hovedstadens nationalstadion.

Rockgruppen har netop meldt ud, at der allerede er solgt 35.000 billetter, siden billetsalget begyndte i november.

Det var egentlig meningen, The Minds of 99 skulle underholde i en nedskaleret udgave af Parken, men på grund af den overvældende interesse åbnes alle tribuneafsnit nu op, så kvintetten optræder for fuld kapacitet, der til showet vil være 48.000.

Ståpladser udsolgt Begivenheden finder først sted lørdag 12. september, så The Minds of 99 har stadig mere end et halvt år til at afsætte de sidste 13.000 billetter.

Både de almindelige ståpladser og billetter til golden circle tæt på scenen er udsolgt.

'Det er virkelig flot og overraskende det her,' udtaler frontmand Niels Brandt i en pressemeddelelse.

I efteråret var The Minds of 99 på en udsolgt indendørsturné, der kulminerede i Royal Arena på Amager.

Koncerten i Parken bliver den eneste, som The Minds of 99 spiller i 2020.

Kun Volbeat har hidtil indtaget det store stadion på Østerbro.

Forfatter: Treo