Vega Tobiasrahim Insta Vega Tobiasrahim Insta

Tobias Rahim First Headliner

Levemanden Tobias Rahim tager Costa Del Sol til VEGA

Døre: 19.00 Showstart: 20.00 Billetpris: 125 kr. inkl. gebyr ___

Den 29-årige danske sanger, Tobias Rahim er blevet spillet flittigt her til lands som den ene halvdel af duoen Camilo & Grande og har været popstjerne i Ghana. Men det er først nu, Tobias Rahim satser fuldt og helt på en karriere som solokunstner herhjemme. Med sin hæse stemme, melodiske rap og dansable beats er der god grund til at følge med.

Han blæste ind på den danske musikscene igen med førstesinglen ”Verden vælter”, med en musikvideo instrueret af Bertil Vorre. Her bliver Rahim gift med Gina Jaqueline – kendt fra DR3’s Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling.

I starten af det hele går parret nemlig fra hinanden, og musikvideoen er herfra en kombination af ulykkelige nutidsbilleder, syrede animationer og så det, der skal ligne 90’er-hjemmevideo fra brylluppet med hele familien tilstede.

I august udgav han sin anden single ”Fra Costa Del Sol til København”.