P P

Phlake Royal Arena 9. November 2019

Den danske succesduo annoncerer spektakulært warm up show.

‘Waited All Summer´ strøg ind som et af de mest spillede numre på P3 dette efterår, der er ny musik på vej, og nu annoncerer hitduoen fra Alberslund noget af et line up, der skal varme Royal Arena op d. 9 november, når Phlake giver deres hidtil største og vildeste show.

Navnene, der kommer til at være bygget op omkring et særligt show afviklet af Dj Ary på pulten, består af ingen mindre end Emil Kruse, Artigeardit, KOPS og den fremadbrusende duo SOON.

Hitproduceren Jonathan Elkær lover det største og vildeste show duoen har lavet til dato spækket med en masse ny og uudgivet musik kombineret med et helt specielt sceneshow.

Den danske succesduo tordnede i 2016 ind på de danske hitlister med kæmpe hits som ’Pregnant’ og ’Angel Zoo’ fra debutalbummet ’Slush Hours’, der høstede 5 priser ved DMA 2016.

Med singlen ”The Rascal” som det mest spillede nummer på dansk radio, P3 lytterhit-prisen samt nominering til dette års DMA ”Årets Pop Artist” er Phlake klar til at forvandle Royal Arena til en kæmpe fest spækket med indtryk, følelser og overraskelser.