Myrkur 1100X1372 Myrkur 1100X1372

MYRKUR: KIRKEKONCERT

Tor. 13 Maj ANSGARS KIRKE, ODENSE ODENSE
Lør. 24 Apr Hotel Cecil København

Myrkur (Udsolgt)

Fre. 14 Maj Skt. Lucas Kirke, Aarhus Aarhus

Myrkur: Kirkekoncert (udsolgt)

Lør. 15 Maj Vor Frelsers Kirke, Aalborg Aalborg

Myrkur: Kirkekoncert

Myrkur tager på kirke-tour med sit nyeste album ’Folkesange’.

I marts måned da verden lukkede ned, udsendte Myrkur albummet ’Folkesange’. Nærmest ironisk at der skulle udkomme et så nært, smukt og folkeligt album på netop det tidspunkt. Myrkur har derfor endnu ikke turneret med albummet. Til maj besøger hun tre kirker i Odense, Aarhus og Aalborg, og publikum kan se frem til et enkelt, smukt set-up med Myrkur i front, to korsangere og en cellist.

Den 13. maj: Ansgars Kirke, Odense // 14. maj: Skt. Lucas Kirke, Aarhus // 15. maj: Vor Frelsers Kirke, Aalborg

De tre kirkekoncerter arrangeres af Train, Posten og Studenterhuset.

Myrkur med det borgerlige navn, Amalie Bruun, har altid gået sin egne veje og udfordret undergrundens forudindtagede opfattelse af heavy-metal lige siden udgivelsen af debutalbummet ’Myrkur’ EP i 2014. Med hendes to første fuldlængde studiealbum, 'M' fra 2015 og 'Mareridt' fra 2017, kombinerede hun rå second-wave black metal med sin forkærlighed for den nordiske folkemusik. Det var noget der med det samme satte hende på landkortet, og fik lytternes og mediernes opmærksomhed verden over.

Det nordiske og det akustiske Med udgivelsen af sit nyeste album, ’Folkesange’, har Amalie Bruun påbegyndt en rejse ind i hjertet af den skandinaviske kultur, der prægede hendes barndom.

”Den nordiske black metal har rødder i folkemusikken. Hele tematikken i nordisk black metal og nordisk folk har meget til fælles, ligesom begge stilarter besidder en kæmpe styrke”, siger Amalie.

Efter de mareridt-fremkaldende billeder, der formede sig gennem 'Mareridt', byder 'Folkesange' på et følelsesmæssigt fristed, der agter at genoprette forbindelse til noget permanent og naturligt. Det er en bevidsthed, der er dybt forbundet med albummets organiske, regenerative ånd fra åbningsnummeret 'Ella's hjerterytme, percussion med ramme-trommer og krystalklare vokaler, til den blide afsluttende 'Vinter' med sin nostalgi-gennemsyrede biklange af sæsonbetonet, snefaldsforhekset ærefrygt.

’Folkesange’ der udkom i marts 2020 fik herhjemme kritikerros fra både mainstream og metalmedier.

Politiken skrev bl.a.: ”At lytte til ’Folkesange’ er som at få luftet ud i sit hoved. Sagt på en anden måde: Jeg gik gerne i selvvalgt karantæne med albummets førstesingle ’Ella’ på repeat, indtil den her forpulede pandemi er overstået. Når ’Folkesange’ er bedst, er det som en lise for en sjæl, der ikke orker mere snak om den virus. ’Folkesange’ er Myrkurs hyldest til musik af den endog meget gamle skole. Men det er også et kærestebrev til den natur, hun så inderligt elsker at befinde sig i. Man ved bare, at den kvinde ville udradere alle de vejrbidte Spejdersport-typer i ’ Alene i vildmarken’.” (4 hjerter)

Gaffa anmeldte med 5-stjerner og skrev blandt andet: ”Bjergtagende musikalsk skønhed med iboende vildskab” ”De fængslende fortællinger på Folkesange foldes ud på tværs af engelsk og de nordiske sprog og fremmaner effektivt en fornemmelse af en slumrende urkraft og tager lytteren med på en rejse ud ad sletter og dybt ind i skove, hvor fordums musikalske traditioner og hedenske overleveringer vokser vildt og smukt.”

Heavymetal.dk kvitterede med karakteren 7/10, og skrev: ”Amalie Bruuns fantastiske stemme er naturligvis omdrejningspunktet for det hele, og hun bakkes smagfuldt op af guitar uden el, violin, klaver, cello og selvfølgelig den uundgåelige nyckelharpa. Folkesange starter med den fuldstændigt magiske ”Ella”, der udkom som første single tilbage i januar. Jeg har hørt det nummer mindst 20 gange indtil videre, og jeg får stadigvæk gåsehud og en klump i halsen hver gang.”