Luger Size 1100 X 1372 Luger Size 1100 X 1372

GHOSTPOET

Tor. 22 Okt LOPPEN KØBENHAVN

Den Mercury Prize-nominerede sangskriver og musiker Ghostpoet, som bl.a. har samarbejdet med kunstnere som Massive Attack, The Streets og Micachu, kommer til København 22. oktober med hans kommende album 'I Grow Tired But Dare Not Fall Asleep'.

Ghostpoet alias Obaro Ejimiwe udgav i 2010 sin debut-EP The Sound Of Strangers og blev senere samme år af The Guardian udråbt til “New Band Of The Day”. Debutalbummet Peanut Butter Blues & Melancholy Jam, der landede året efter, blev nomineret til den prestigiøse Mercury Prize og førte til turnéer som support for navne som Metronomy og Jamie Woon samt shows på festivaler lige fra Sónar til Glastonbury. Siden debuten er der kommet tre album fra Ejimiwes hånd og senest den politisk ladede Dark Days + Canapés fra 2017, der fik flot omtale for det mere live-orienterede lydbillede.

Nu følger den kritikerroste sangskriver op med en plade, som ikke kunne føles mere nutidig. I Grow Tired But Dare Not Fall Asleep er indspillet i London og er skrevet, arrangeret og produceret af Ghostpoet selv. Pladen er en krydsning af urban poesi, alternativ hiphop, postrock og elektroniske beats, og indeholder gæstevokaler fra en eklektisk blanding af kunstnere som Art School Girlfriend, Delilah Holliday (Skinny Girl Diets) og SaraSara.

Ghostpoet er uden tvivl en af Storbritanniens mest vitale musikere, og trækker i sin musik paralleller til den berømte Bristol trip hop-scene. Mastodonterne i Massive Attack allerede har samarbejdet med Ghostpoet ved flere lejligheder ligeledes kunstnere som Damon Albarns Africa Express, Micachu (Micachu & The Shapes), The Streets og Paul Smith (Maxïmo Park).

Der er altid noget på spil til Ghostpoets live-optrædener, og koncerten d. 22. oktober bliver ingen undtagelse, når den eklektiske brite gæster Loppen for første gang.

Support: Tony Njoku